torsdag, februar 15, 2007

Extended document properties

Når man gemmer en email som MSG i en sagsmappe kan man ikke umiddelbart se hvem mailen er fra og til uden at åbne filen.

I sidste uge fik jeg så til opgave at sørge for at MSG filen på en eller anden måde indikerer "fra" og "til".

Mulighedene var umiddelbart enten at lave en slags "MSG file previewer" eller at sætte "Til" og "Fra" på filens egenskaber. Efter en tur på Google viste det sig hurtigt at Previewerløsningen sandsynligvis var en overordenlig kompliceret opgave, idet MSG formatet ud over at være binært også var dårligt dokumenteret.
Løsningen med at ændre på en af de Document Properties som MS office filene er udstyret med syntes mere fremkommelig.



For at komme til disse Extended document properties skulle jeg blot tilføje DSOfile.dll til mit projekt,se http://support.microsoft.com/kb/224351 og voila..

Nej, nej så let går det ikke. Det viste sig hurtigt at DSOfile.dll ikke ville samarbejder og blot smed "Permission denied" i hovedet på mig.
Denne gang kunne Google groups så fortælle mig at DSOfile.dll indeholdt en bug; Hvis ikke MSG filen allerede indeholdt en Extended Properties så smed koden blot "Permission denied", se http://jeolmeun.blogspot.com/2006_02_01_jeolmeun_archive.html

Når jeg bruger Jeolmeuns rettende Dll kører det som smurt, takker mange gange.

Kasper

Ingen kommentarer: