torsdag, september 17, 2009

Iværksætteren findes endnu, gudskelov

Det er rart at se at der stadig findes rigtige iværksættere som får en god idé samt evner at få den længere end idéstadiet.
I august var Odense .Net User Group, som jeg er medlem af, på besøg hos softwarehuset ECreo hvor ejerne Casper Stendal og Anders Wind bl.a. fortalte om et joint venture som de gik ind i for et par siden, og som i dag er kendt som eKvittering
Ideen bag firmaer er egenlig død simpel: når du køber dine varer i butikken og får en kvittering så sendes en kopi af kvitteringen op på et website, så du til enhver tid kan finde den igen, hvis der kommer en reklamation eller du af en anden grund får behov for at bevise at du har købt varen.

Citybank i USA var vist en af de første som forsøgte noget lignende tilbage i 1960'erne, men de var vist en anelse for tidligt ud :-)

Nu ser det imidlertid ud til at tiden er moden til denne service, og der er vel også på tide. Jeg har ihvertfald skyndt mig at få meldt mine kreditkort til løsningen, således at jeg langt om længe får styr på alle de forbistrede kvitteringer. Hov, jeg glemte vist at nævne at forretningsmodellen er bygget således, at det er butikkerne der betaler for servicen, som almindelig forbruger er det gratis at melde sit dankort ind i ordningen.

Disclaimer: jeg har ikke penge eller andre interesser i firmaet, men jeg synes blot at det er en smadder god idé.

Ingen kommentarer: